Bliv medlem af Brug Folkeskolens gruppe på Facebook

Brug Folkeskolens netværksmetode

Hvad kan forældrenetværk?

"Vi vil alle det bedste for vores børn, og netværket er et åbent forum, hvor man kan lufte sine overvejelser og eventuelle bekymringer om skolevalget. For mig har det været afgørende, at høre andre forældres erfaringer med skolen og få afkræftet rygterne"

Forældrenetværk har helt fra Brug Folkeskolens begyndelse været en kerneaktivitet. Tanken om at danne netværk opstod, fordi over halvdelen af forældre med etnisk dansk baggrund fravalgte den lokale folkeskole. Mange af de forældre, der valgte skolerne fra, ville egentlig gerne folkeskolen, men turde ikke. Enten fordi skolerne havde et dårligt rygte eller fordi de var bekymrede for, at deres børn ville blive minoritet som etnisk dansker på skoler med et flertal af tosprogede børn, og at det kunne have konsekvenser i forhold til det faglige niveau.

Brug Folkeskolens erfaring har været, at når forældre, der kan identificerer sig med hinanden mødes og oplever sig som en gruppe, så tør de vælge den lokale folkeskole til. Det giver tryghed, at der er nogen, der ligner en selv. I kombination med netværkene og møder på folkeskolerne, hvor netværkene har haft mulighed for at tale med forældre til elever på skolerne, og hvor skoleledere og lærere har stillet op, er det lykkedes os at vende udviklingen på Nørrebro. I dag vælger langt flere den lokale folkeskole til deres børn.

I dag har Brug Folkeskolen udvidet målgruppen for vores forældrenetværk, da det ikke kun er forældre med etnisk dansk baggrund, der fravælger den lokale folkeskole, men også minoritetsforældre, der deler bekymringen omkring de socialt og etnisk skæve skoler.

Forældrenetværkene fremmer forældresamarbejdet

Gennem årene har vi kunnet konstatere en positiv sideeffekt ved netværkene. Allerede før børnene er startet i skole kender mange af forældrene hinanden, og det styrker forældresamarbejdet på skolen. Forældre, der kender hinanden godt har gode muligheder for at bakke op om den sociale og faglige trivsel i deres børns klasser.

Netværksmetoden er derfor et væsentligt værktøj, når man vil inddrage og styrke forældre i at være aktive samarbejdspartnere for skolerne omkring elevernes udbytte af skolen. Brug Folkeskolen arbejder fortsat med at videreudvikle metoder, der bygger på netværkstankegangen og som fremmer dialogen mellem meget mangfoldige forældregrupper og skolens lærere og ledelse. Vi arrangerer bl.a. workshops på skoler, som fremmer dialogen og som ser den enkelte forældre som en resurse. Dette bidrager til, at skolerne får en større indsigt i, hvordan de bliver dygtigere til at inddrage forældrene i samarbejdet omkring børnenes skoleliv og giver redskaber til, hvordan man dækker behovene hos en meget forskellig børne- og forældregruppe.

Netværk og community psykologi

Netværkstankegangen er inspireret af community psykologi. Tankegangen her er, at styrke og synliggøre allerede eksisterende sociale netværks egne ressourcer og tydeliggøre dem som en nødvendig dialogpartner for offentlige aktører og i den offentlige diskurs. Målet er at udvikle de muligheder og måder, der ligger i fællesskaber, for at skabe løsninger og social værdi og at fremme handlemåder, der bidrager til at personen og fællesskabet kan deltage og handle som anerkendte og ligeværdige parter.

På skoler med en meget mangfoldig elevsammensætning og forældre med meget forskellige vilkår og baggrunde er det vigtigt at skabe platforme, hvor alle forældre har en mulighed for at blive set og hørt, så forældresamarbejde og skolehjemsamarbejde kan foregå som en dialog. Det er ikke altid nogen nem opgave for hverken skole eller forældre, men ved at etablere mange forskellige fora, hvor forældre kan mødes, lære hinanden at kende og udveksle erfaringer omkring det at være forælder til et skolebarn, har man en langt større mulighed for at inddrage og inkludere de forældre, der ikke altid opfattes som en resurse fra skolens side eller fra de andre forældre.

Når det lykkes at skabe de rigtige rammer får man en positiv synliggørelse af denne gruppe forældre som aktive personer, med individuelle holdninger og engagement og derved også give andre forældre med samme baggrund mod på at blande sig.

Et eksempel på, at skoler kan lykkes med at inddrage forældregrupper, der normalt ikke blander sig meget i skolen, er Blågård Skoles morgencafé, ( startede på Hellig Kors Skole, som nu er blevet sammenlagt med Blågårdsskolen, og i dag hedder Blågård Skole). Her har en gruppe kvinder, både med minoritets og majoritesbaggrund lavet en morgencafé på skolen, hvor de mødes en gang om ugen og diskuterer skoleliv, og hvor der altid er en repræsentant fra skolen tilstede. Det betyder, at der er et mødested, hvor forældre uformelt kan stille spørgsmål til og få svar fra skolen, og hvor forældre udveksler erfaringer på tværs af skoleklasser.

Bæredygtige forældrenetværk - reel inddragelse frem for opdragelse

SAFA projektet på Nørrebro, iværksat af psykolog Fatemeh Hejazi, foregik på to skoler på Nørrebro og var inspireret af tankegangen i community psykologien. Morgencaféen på Blågård Skole er et afkast af projektet, og Maja Feldman, som har evalueret projektet kalder fremgangsmåden med bæredygtige forældrenetværk for reel inddragelse frem for opdragelse.

Brug Folkeskolens erfaringer bekræfter, at den dialogbaserede inddragelse er vejen frem, hvis man ønsker at skabe et reelt fællesskab mellem mangfoldige forældregrupper, f.eks. skoler med en blandet sammensætning af minoritets- og majoritetsforældre med meget forskellige socio-økonomiske og uddannelsesmæssige baggrunde. Og det kan lykkes ved at opdyrke solide forældrenetværk, der skaber platforme for en anerkendende dialog på tværs af forskelle.

Brug Folkeskolen har i en 3-årig projektperiode arbejdet på at styrke skole-hjem samarbejdet, især med fokus på forældre til forældrerelationen, og kan tilslutte sig følgende anbefaling fra SAFA's evaluering:
"For at skabe forældrenetværk med aktive forældre, der er indstillede på at bruge deres tid i en travl hverdag, er det afgørende, at forældre er med hele vejen - i idéfasen, i tilrettelæggelse og organisering, og i selve gennemførelsen af aktiviteter. Det indebærer, at de allerede etablerede aktører må slippe en del af beslutningskompetencen og styringspositionen og involvere forældre i selve den organisatoriske struktur."

Reel inddragelse af forældre, og i særdeleshed minoritetsforældre, der ikke er vokset op med dansk skolekultur, kræver åbenhed og dialog, og "forældrekurser, forældreuddannelse, særlige forældremøder for etniske minoritetsforældre, hvor der orienteres om forventninger og krav til forældre er ikke en tilstrækkelig pendant til den empowerment, der kan ske gennem støtte til selv at organisere indsats og aktiviteter, udsprungne af egne idéer og behov". ( Feldman, p.30). For at denne udvikling kan finde sted og forankres på skolerne, skal de ofte have et skub i den rigtige retning.

Brug Folkeskolen har fra 2009 frem til 2011 afholdt en række workshops på udvalgte skoler for at udvikle metoder til at styrke dialogen mellem mangfoldige forældregrupper omkring forældresamarbejde og skole-hjemsamarbejde, og ønsker at fortsætte og videreudvikle dette arbejde fremover, så forældrenetværkene kan fungere på mange niveauer både før og efter skolestart og være med til at styrke den faglige og sociale trivsel for skolernes elever.

Når man får etableret gode netværk på tværs af forældre, styrkes sammenholdet hele vejen.

Læs SAFAs evaluering her