• 
• 
• 
• 
• 
• 

• Vision, mission og motivation
• Forældresamarbejde
• Viden
• Nyheder
• Kontakt
• BF bestyrelse
• In English

• Nyheder
• >Kirsten, lærer på Rådmandsgade Skole, Nørrebro

Kirsten, lærer på Rådmandsgade Skole, Nørrebro

Folkeskolen er stedet, hvor alle kan mødes

"Det er dejligt at være lærer. Det er en stor glæde, da der er respekt for børnene, faglige ambitioner og stolthed," siger Kirsten Sørensen, der er lærer på Rådmandsgades Skole. Det har hun været i 34 år nu og heraf de 21 på Rådmandsgades skole. Hun fortæller, at grunden til det inspirerende lærermiljø på skolen er, at lærerne smitter hinanden med, at det er vigtigt, at børnene lærer noget.

Generelt ser Kirsten Sørensen folkeskolen som det sted, hvor forældre og børn fra forskellige socialklasser kan mødes og danne et fællesskab.

"Det tror jeg, er utrolig værdifuldt. At lære hinanden at kende udrydder fjendebilleder og gør, at der bliver en større tolerance," siger hun.

Hvis mennesker er gode nok, så er man venner
Rådmandsgades Skole er en skole med mange tosprogede børn. Kirsten Sørensen fortæller, at det skete et skift omkring 1994, da Mjølnerparkens beboere blev udskiftet med tosprogede familier. Nogle lærere kunne ikke klare skiftet, men for Kirsten Sørensen og de mange øvrige kolleger, der tog udfordringen op, var det en kulturel åbning, og Kirsten Sørensen husker det som noget, der rykkede meget.

"Vi havde en kursusrække med meget kvalificerede undervisere, som åbnede vores øjne for, hvad tosprogede familier kunne være og er. Vi fik både faglige input og indsigt i noget så simpelt som, at man ikke behøver at være dum, bare fordi man ikke taler dansk", siger hun.

Kirsten Sørensen syntes, at der skete et skred omkring årtusindskiftet og med opfindelsen af ordet anden generationsindvandrer. Dengang bestod klasserne på Rådmandsgades skole halvt af tosprogede og halvt af danske børn.

"Der kom folk fra nær og fjern, der skulle se på integrationen, og til sidst sagde de her børn: Hold op med det pjat om integration. Man ser da bare på mennesker. Er de gode nok, så er man venner. Børnene var trætte af at blive studeret," fortæller hun.

Venskaber på tværs af etnicitet
Samtidig ændrede mediebilledet sig, og der kom mange negative historier om tosprogede. Ifølge Kirsten Sørensen havde det uhyrlige konsekvenser, og hun kunne se, at de tosprogede børn sad og trykkede sig.

"Nogle gange møder jeg nogle af eleverne fra dengang. Jeg var hjemme og spise hos en af dem sidste år i Ramadanen. Han er uddannet cand.polit. og har pakistansk baggrund. Da vi sad der i fortrolighed, sagde han: Kirsten, hvad er der sket? Hvorfor er det så forandret?"  Kirsten Sørensen tilføjer, at han hentyder til, at den generelle stemning i forhold til tosprogede har ændret sig i forhold til, hvordan det var, da han gik i skole.

"Det gør ondt, at han siger sådan, men samtidigt er folkeskolen stadig et af de få steder, hvor vi overhovedet kan modvirke den tendens, der er til at splitte folk op pga. etnicitet," siger hun og fortsætter:

"For nylig mødte jeg en anden tidligere elev, som også gik ud af skolen for 10-11 år siden. Hun har pakistansk baggrund, og er nu gift, har børn og bor i Frankrig. Jeg spurgte hende: Har du stadig kontakt med nogle af dine gamle klassekammerater? Og hun svarede: Ja, jeg har kontakt med Christina og Lise og  nogle af de andre danske piger. Og så tænkte jeg: Hvor er det dog fantastisk."

Vedvarende udvikling og ikke flere besparelser
I 2011 består de tre nye børnehaveklasser på Rådmandsgades Skole igen halvt af tosprogede og  halvt af etnisk danske børn efter en årrække, hvor to ud af fire klasser har bestået udelukkende af tosprogede børn. Det betyder, at der igen er gode muligheder for venskaber på tværs af socialklasse og etnicitet. Indskolingen kører rigtig godt. Ifølge Kirsten Sørensen er Rådmandsgades Skoles udfordring nu at få mellemtrinnet til at fungere ligeså godt.

"Nu kører indskolingen, så nu vil vi koncentrere os om at finde ud af, hvad der skal til for at skolen bliver en skole for alle distriktets børn helt op til 9. og 10. klasse," siger Kirsten Sørensen.

Som svar på et spørgsmål om, hvordan folkeskolen kan blive bedre, svarer hun: "Folkeskolen skal ikke udsættes for flere besparelser."