• Forside
  • Amager
  • Bispebjerg
  • Nørrebro
  • Bestyrelse
  • Bidragsydere
  • Nyheder
  • >Deqa. Guldbergskole, Nørrebro

Seneste nyt

Følg os på Facebook

Bliv medlem af Brug Folkeskolens gruppe på Facebook

Deqa. Guldbergskole, Nørrebro

Deqa

Deqa, mor til 3 børn på Guldberg Skole, Nørrebro

 

Hvorfor folkeskolen?

"Jeg kunne jo have valgt en muslimsk privatskole til mine børn, men jeg tror ikke, at jeg ville hjælpe dem, hvis jeg havde gjort det. Når de er færdige med skolen skal de jo videre ud i skolesystemet, i gymnasiet eller ud i en anden uddannelse, og så ville de slet ikke passe ind i kulturen der, hvis de kommer fra et meget lukket miljø, hvor alle er ens."

Sådan siger, Deqa der selv kom til Danmark som 15-årig, hvor hun startede i en folkeskole, som hun var glad for. Det, at hun var sammen med andre unge både med dansk og forskellig minoritetsbaggrunde, har gjort hende mere åben, mener hun selv, og det vil hun også gerne have at hendes børn bliver. Derfor har hun valgt den lokale folkeskole, som hun også nærmest deler gård med.

Nogle år inden Deqas børn skulle starte i skole var hun i tvivl om sit skolevalg, fordi hun både havde hørt godt og skidt om skolen. Men hun havde også flere veninder, hvis børn allerede var startet på skolen, og de var glade for den.

"Og så havde jeg talt med skolens leder mange gange, fordi hun tit stod uden for skolen, hvor man kunne få en snak med hende. Jeg kunne godt lide hende. Hun var lidt skrap, men jeg synes kun, at det er godt, hvis man som forælder får besked, hvis der er  et eller andet med ens barn, som man skal snakke om hjemme."

I dag går alle Deqas 3 børn på skolen, og hun kan godt lide det liv og de traditioner, der er omkring skolen. Især skolens fødselsdag, hvor både elever og forældre er samlet på skolen til boder og underholdning.

Hvad kan skolen gøre bedre?

Deqa mener, at det er vigtigt at bakke op om sine børns skolegang og det er vigtigt for hende at de klarer sig godt i skolen, men hun savner ind i mellem, at skolen giver forældre mere konkret vejledning i, hvordan man som forælder bedst støtter sine børn i deres skolegang. Den opfordring sender vi videre til skolen.