• 
• 
• 
• 
• 
• 

• Vision, mission og motivation
• Forældresamarbejde
• Viden
• Nyheder
• Sekretariatet
• BF bestyrelse
• In English

• Nyheder
• >Brug Folkeskolens konference om forældreinddragelse

Brug Folkeskolens konference om forældreinddragelse

Af: Lone Hartvig Andersen 8.12.2011

Vær nysgerrig, stil spørgsmål, stil tydelige rammer op og forny forældresamarbejdet

"Min datter skal forstå, at det er en gave at kende flere kulturer. Den gave kan hun lige så godt åbne nu," svarede foredragsholder og forælder Uzma Ahmad Andresen på et spørgsmål fra en af tilhørerne på Brug Folkeskolens konference om forældreinddragelse tirsdag den 6. december på Tagensbo Skole.

Lad os slå det fast fra begyndelsen. På Brug Folkeskolens konference betød forældreinddragelse først og fremmest, at skolerne inddrager forældrene i, hvordan rammerne for forældresamarbejdet skal være og at forældrene byder ind med deres ideer til forældresamarbejdet.
Uzma Ahmad Andresens foredrag om sin families, og især datteren Jamillas, besøg på en skole i Pakistan, hvor Uzma Ahmad Andresens familie stammer fra, var et af eksemplerne på, hvad der kan ske, når forældrene byder ind med deres kompetencer i skolen.

"Først ville min datter ikke så gerne til Pakistan, fordi hun ikke følte, at hun var rigtig pakistaner, men hun blev meget optaget af det, og da hun kom hjem, fortalte hun sine klassekammerater i børnehaveklassen, hvad hun havde oplevet i Pakistan og viste fotos," fortalte Uzma Ahmad Andresen.

Jamillas fortællinger fik nogle helt andre børn end sædvanlig til at byde ind, fordi de kunne relatere til eksempelvis måden at lave mad på eller at blive transporteret på.

"Som forælder syntes jeg, at det var fedt at være med til at skabe nogle nye billeder hos børn og voksne. Det kan gøres meget simpelt, og måske handle om den musik, som mor hører derhjemme eller noget helt andet, " sagde Uzma Ahmad Andresen og sluttede med en opfordring til skolerne om at finde ud af, hvad forældrene kan og invitere dem til at fortælle om det.

Uzma Ahmad Andresens foredrag sluttede foredragsdelen af konferencen og satte en ramme for et af de budskaber, som var overordnet fra begyndelsen af konferencen: At bryde de gængse vaner for at lade flere komme til orde og for at skabe et samarbejde, der reelt involverer flere parter og især forældrene.
Deltagerne blev budt velkommen med et navneskilt med farveprikker, der styrede, hvor de skulle sidde under foredragene og senere under spisningen. "Må jeg så ikke sidde sammen med de, jeg kender," spurgte en af deltagerne prompte, da hun fik instruksen.

Tips til forældresamarbejde på www.brugfolkeskolen.dk
Anna Charlotte Thorsted rundede øvelsen af og gav ordet videre til Brug Folkeskolens projektleder Mette Kirk, som fortalte specifikt om Brug Folkeskolens arbejde med at fastholde forældre i folkeskoler med en mangfoldig elevsammensætning, og de mange erfaringer som forældreforeningen har fået på skolerne og gennem interviews med forældre. Blandt andet har Brug Folkeskolen foretaget en kvalitativ frafaldsanalyse, hvor de har interviewet 10 forældrepar, der har fravalgt deres lokale folkeskolen.
På baggrund af erfaringerne herfra og af forældreforeningens erfaringer generelt mener Brug Folkeskolen, at der skal være flere vinkler på forældresamarbejdet og en tydelig kommunikation fra skolernes side.

"Skolerne skal fortælle forældrene, hvorfor de prioriterer forældresamarbejdet og organisere det sådan, at alle kan være med," sagde Mette Kirk.

Mette Kirk fortalte også, at Brug Folkeskolen vil uploade sider med erfaringer med, tips & tricks samt viden om forældresamarbejde her på hjemmesiden.

Anderledes forældresamarbejde kræver vilje og mod

Formand for Skole og Samfund Benedikte Ask Skotte lagde i sit foredrag vægt på, at de voksne er der for børnenes skyld, at forældre i dag i høj grad støtter deres børns udvikling og som oftest har mere tid sammen med deres børn end nogensinde før.

"Forældre er ikke en homogen masse, og skolen skal se forældrene med de ressourcer, de har," sagde Benedikte Ask Skotte og refererede til den engelske forsker Charles Desforges, der har lavet en stor undersøgelse til den engelske regering, som tydeligt viste, at børnene rykkede sig markant fagligt, når forældrene blev inddraget i at vise interesse for børnenes arbejde i skolen.

Samtidig opfordrede Benedikte Ask Skotte forældrene til at turde være rollemodeller og til at lade sig inspirere af hinanden og gå bevidste ind i samarbejdet med deres børns klassekammeraters forældre.

"Når fællesskabet omkring klasse fungerer, så mindsker det mobning blandt børnene," sagde hun og kom også med en opfordring:

"Forældresamarbejdet bliver mange steder gjort som altid. Vi skal have vilje og mod til at gøre det anderledes og skabe tydelige rammer for samarbejdet."

Samarbejdsøvelse på norsk?
Nødvendigheden af tydelige rammer for forældresamarbejdet blev sat på spidsen af den næste oplægsholder nordmanden Hilde Uhlving, som igangsatte en samarbejdsøvelse med tilhørerne. Troede vi. Efter et par øjeblikkes total forvirring med rådvilde deltagere i samarbejdsøvelsen og febrilske tovholdere, der ikke kendte deres rolle, blev det afsløret at øvelsen var … fake … og skulle sætte fokus på, hvordan det er at høre informationer på et andet sprog. Informationer, som samtidig var uklare. "Kan vi ikke få det oversat til dansk," lød det på et tidspunkt og flere troede, at der blev sagt, at vi kunne tage kaffe på vejen til gruppearbejde, men der blev i stedet sagt "hvorfor" på Stavanger dialekt.

Se videoen her

Mød forældrene med åbenhed
Nanna Bøndergaard Butters og Senka Besic var de næste foredragsholdere. De er integrationsvejledere/skolehjemvejledere på henholdsvis Blågård Skole og Holberg Skolen, og samarbejder bredt med alle aktører på skoleområdet, men først og fremmest med fokus på forældrene. De lagde ud med at opstille tre ting, som de synes er essentielle, når det gælder forældreindragelse: At lave en fælles strategi, at have mange forskellige tilbud til forældrene og at være nysgerrige på, hvem hinanden er.

Senka Besic fortalte om en konkret problemstilling. Et barn ville gerne skifte skole til Holberg Skolen, fordi barnet blev mobbet på sin nuværende skole. I stedet for bare at modtage barnet på Holberg Skolen indledte Senka Besic et samarbejde med forældrene og den skole, barnet gik på for at bearbejde problemerne inden skoleskift. Senka Besic arrangerede et møde mellem skolens personale og forældrene, hvor forældrene fortalte åbent om mobningen, og klasselæreren blev overrasket, fordi hendes indtryk var, at klassen var velfungerende. Det næste skridt var et forældremøde, hvor forældrene blandt andet blev inddelt i grupper for at kunne komme med deres bud på, hvad de mente, skulle gøres ved kulturen i klassen.

En af pointerne var, at fordi forældrene blev mødt med åbenhed, så var de meget indstillede på at få løst problemerne i klassen. En anden pointe var, at man skal tage sig tid til at løse problemerne. I den pågældende klasse har de holdt opfølgende møder og efter et halvt år var kulturen i klassen meget bedre.

Skolen skal sætter rammer for forældresamarbejdet
Nanna Bøndergaard Butters talte om strategi for forældresamarbejde. Og hun slog fast at alting tager sin tid, men også at alting har sin tid. Derfor skal skolen også tage sin strategi omkring forældresamarbejde op til overvejelse.

"Det er vigtigt at tale om, hvorfor forældrene er vigtige for børnenes udvikling og trivsel, ligesom det er vigtigt at tale om, hvordan forældresamarbejdet skal organiseres, sådan at skolen og forældrene når de mål, der er sat," fortalte Nanna Bøndergaard Butters og tilføjede, at man også skal sætte en ramme for samarbejdet, der siger, at det er ok at tale om, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer.
Ifølge Nanna Bøndergaard Butters er breve, sms, intranet, hjemmebesøg og beskeder sat i gang fra mund til mund mellem forældre, alle metoder, der kan bruges til at engagere forældre. Skolen skal have styr på, hvilken kommunikationsform, der virker til hvad, og skolen skal vide, hvordan de bedst kommunikerer til hver enkel forælder.

Efter at have været med Uzma Ahmad Andresens datter Jamilla i skole i Pakistan og på Rådmandsgades Skole og med tankerne på alle de gaver, der kan åbnes i forældresamarbejdet, sang koret Oktav fra Lundehusskolen og scorede mange klapsalver.

Hør dem her

Maden blev præsenteret af elever fra Amager Fælled Skole, og deltagerne sivede af sted for at spise og finde de pladser, som farveprikkerne på navneskiltene viste, og tale videre om udfordringerne omkring forældresamarbejde med nye samtalepartnere.

Café Dialog på Tagensbo Skole
Da deltagerne var tilbage i aulaen igen, blev de inviteret indenfor til en café dialog ledet af Nanna Frank. Deltagerne satte sig fire og fire ved bordene. På hvert bord lå et forældrecitat med et spørgsmål til at reflektere ud fra nedenfor. (Et eksempel).
Mens statuen af Grundtvig kiggede på med hænderne foldet foran på maven og med et lille smil på læben fra sin plads i hjørnet af aulaen, snakkede alle koncentreret sammen ved bordene i aftenens café dialog. En skønsom blanding af forældre, lærere, skoleleder, integrationsvejledere, Brug Folkeskolens ansatte og bestyrelsesmedlemmer, fagfolk og ansatte fra Børn og Unge forvaltning og undervisningsministeriet. Nanna Frank ringede med en klokke efter 20 minutter, og alle byttede plads med undtagelse af bordformanden, der gav erfaringer videre til næste hold ved bordet, mens alle kunne skrive deres bud ned på et stort stykke papir placeret på bordet.

Download Nanna Franks caféplanche her

"Forskning viser, at 20 minutter er det tidsrum, hvor vi koncentrerer os bedst og får størst udbytte af erfaringsudvekslingen, efter 20 minutter begynder snakken at køre i ring," fortalte Nanna Frank, mens hun samtidig havde et øje på grupperne ved bordene.

"Hvis en gruppe skal fortsætte udover 20 minutter, skal de have rigtig lang tid for at komme videre og dybere ind i en problemstilling," sagde hun videre og fortalte, at udvekslingen i grupper er rigtig god, fordi også dem, der ikke bryder sig om at sige noget i store forsamlinger, kommer til orde her.

Efter endnu 20 minutter ringede Nanna Frank med klokken igen, og deltagerne bevægede sig videre til nye pladser og den sidste runde i World Caféen.
Til slut samlede Brug Folkeskolens projektleder Mette Kirk op og sagde tak for en udbytterig eftermiddag og aften.

Hvad der helt konkret blev udvekslet på café dialogen og nedfældet på papir fortæller Brug Folkeskolen om her. Ifølge Brug Folkeskolens projektmedarbejder på Nørrebro Mette Jeppesen ligger papirerne på kontoret og bliver passet på som skatte, og Brug Folkeskolens ansatte glæder sig til at se, hvad de indeholder og til at dele det med netværket.

 

Læs mere om konferencen her