Jeg hedder Mette Jeppesen og har været ansat som projektmedarbejder i Brug Folkeskolen på Nørrebro siden september 2009. Inden da har jeg været frivillig i Brug Folkeskolen. Mine to børn går på Guldberg Skole.
Jeg er cand.mag i Moderne Kultur og kulturformidling.
I Brug Folkeskolen arbejder jeg med at facilitere forældrenetværket på Nørrebro, samt at koordinere forskellige arrangementer, der oplyser og inddrager forældre i arbejdet med folkeskolen på Nørrebro.

Jeg har selv gået i folkeskole, og det har min mand også, og vi havde egentlig ikke tænkt så meget over, hvilken skole vores datter skulle gå på. Men som tiden nærmede sig kunne vi høre, at mange andre af de forældre, vi kendte på Nørrebro, ikke opfattede det som en selvfølge, at deres børn skulle i den lokale folkeskole. Mange snakkede om, hvilke privatskoler, de havde skrevet sig op til. Flere børn i vores gård havde også gået på Sjællandsgade Skole (som skolen hed dengang), og var flyttet fra den, så vores billede af den var temmeligt negativt.
Min mand og jeg begyndte at undersøge, om vi overhovedet kunne nå at skrive vores datter op til en privatskole. Vi besøgte en katolsk skole, hvor der var plads, men vi syntes også, at det var lidt absurd at sætte vores barn på en religiøs skole, når religion ikke fylder meget i vores eget liv og forkert at vi ikke skulle kunne bruge den lokale folkeskole til vores børn i det kvarter, vi havde valgt at bosætte os i. Mens vi havde alle disse overvejelser, mødte jeg nogle forældre fra Blågård Skole, der var aktive i Brug Folkeskolen. Jeg kunne godt lide deres aktive stillingtagen og deres arbejde for at styrke den lokale folkeskole. Og samtidig fik vi besøg i børnehaven af Sjællandsgade Skoles nye leder Jeanne Jacobsen. Hun imødekom os på alle de punkter, hvor vi havde bekymringer. Vi gik over og så skolen og blev meget positivt overraskede, både over de fysiske rammer og over de dygtige lærere, vi mødte. Og vores datter startede på skolen i 2004.
Det har kun været en god oplevelse. Der er sket meget på skolen siden da. Vores søn startede i børnehaveklassen i 2010 sammen med 10 andre børn fra vores gård - helt anderledes end da vores datter startede, hvor hun var den eneste. Vores børn er virkelig en del af deres kvarter, legekammeraterne er lige rundt om hjørnet og de har en skolegang fuld af udfordringer og oplevelser - og ikke mindst en naturlighed i forhold til det med, at mennesker er forskellige og har forskellige udgangspunkter, socialt, kulturelt og etnisk. Og for os som forældre har det været fantatisk at opleve, at man ved at træffe et aktivt valg kan være med til at vende en udvikling.