• Forside
  • Amager
  • Bispebjerg
  • Nørrebro
  • Bestyrelse
  • Bidragsydere
  • Nyheder
  • >Stor debat om den stigende brug af privatskoler på DR

Seneste nyt

Følg os på Facebook

Bliv medlem af Brug Folkeskolens gruppe på Facebook

Stor debat om den stigende brug af privatskoler på DR

I københavn er det 28% af forældrene der vælger et privatskoletilbud til deres børn. For mange skoler i København kommer det til at betyde, at vi ikke har en folkeskole, der afspejler vores kvarterer og at muligheden for at mødes på tværs af kulturelle, sociale, økonomiske og etniske skel forsvinder. Det har en konsekvens for vores samfund.

Gå ind på DR og giv din stemme med i debatten!

Læs mere om DR's debat her

Kommentarer fra to forældre fra BFN

"Jeg mener ikke, at der er noget som helst galt med privatskoler, eller at der ikke skal være et alternativ til folkeskolen, som vi har haft tradition for at have i Danmark i rigtig mange år - nej, der hvor kæden hopper af for mig er, at de forældre, der vælger den fælles lokale folkeskole fra og privatskolen til også må til lommerne i højere grad.

De forældre der vælger noget særligt og tilsyneladende meget anderledes (siden snart 30 % i København drøner derhen), som vi andre familier og borgere ikke får andel i, må i højere grad betale, hvad det koster. Derudover mener jeg, at det er en mærkelig skævvridning, i hvert fald i Københavns kommune, at de tilskud som de private skoler tildeles er udregnet på baggrund af gennemsnitsudgifterne pr. elev i en Københavnsk folkeskole. Folkeskolen løfter mange og tunge opgaver med fx specialundervisning samt på nogle skoler en høj andel af tosprogede elever i et omfang, som ikke findes på de private skoler. Privatskolerne løfter set med mine øjne ikke det samme - har ikke samme sociale og integrationsmæssige ansvar. I hvert fald er det ikke det størsteparten af dem gør.

Så jeg er tilhænger af, at man gør privatskolernes tilskud afhængig af i hvilket omfang de udviser et socialt ansvar. Samfundet og dermed politikerne bør belønne de privatskoler, der tager dette ansvar, og til gengæld hæve prisen markant for de skoler og forældre, der vælger det mangfoldige og rummelige fællesskab fra.

Politikerne skal og må være med til at sikre, at folkeskolen ikke drænes for ressourcestærke forældre og elever - det kan den ikke tåle - og det vil ikke være rimeligt. Folkeskolen i København skal være en stærk folkeskole, og jeg skulle hilse at sige, at den er mange gange bedre end sit rygte. Men det bliver den ikke nødvendigvis ved med at være - konkurrence mellem skoleformer er godt, men en ulig konkurrence er en besynderlig størrelse, og jeg ved ikke, hvad vi skal bruge den til andet end at blive fattigere som samfund. "
Katja, forælder på Rådmandsgade Skole

"Demografisk set er vores familie vist nok "ressourcestærk." Ungerne har (ofte) rent tøj på, madpakkerne bliver smurt med omhu og masser af økologisk leverpostej og både far og mor har fast arbejde. Vores søn skal starte i den lokale folkeskole efter sommerferien - den samme som storesøster går på allerede. Lillebror venter i kulissen på, at det bliver hans tur om et par år.

Vi bor på Nørrebro, og der er befolkningssammensætningen noget mere broget end i Esbjerg, Vordingborg og Rungsted. Det var vi godt klar over, da vi valgte at bosætte os her og efterfølgende stifte familie. Den menneskelige og kulturelle mangfoldighed er en af bydelens vartegn og utvivlsomt en medvirkende årsag til at mange vælger at blive boende efter at de har fået børn - i stedet for at flytte ud af byen til Weber-grill og ligusterhæk.

Folkeskolen skal være med til at indgive vores børn en gensidig respekt, for vi alle er forskellige, og derfor også har noget forskelligt at bidrage med. Et sted hvor de møder mennesker og kulturer de ikke støder på inden for hjemmets fire vægge. Det er den bedste måde at forberede vores børn på at navigere i det samfund de bliver sluppet løs i på egen hånd om ganske få år."
Jesper, forælder på Blågård Skole