• 
• 
• 
• 
• 
• 

• Forældrenetværk
• Bestyrelse BFN
• Projektmedarbejder
• Folkeskolerne på Nørrebro
• Nyheder
• Kontakt
• Billeder

• Nyheder
• >Interview med Blågårds leder om afgangsresultat 2009

Interview med Blågårds leder om afgangsresultat 2009

På Blågård Skole ringer klokken heller aldrig ind...

I år kommer Blågård Skole ud med et fint afgangsresultat for 9. klasserne. Men i 2009, så det meget skidt ud. Brug Folkeskolen vil gerne have en forklaring på det dårlige resultat, og har derfor  interviewet skoleleder Klaus Mygind.
I Politiken sagde lederen fra skolen i Lyngby-Taarbæk med de bedste afgangsresultater for 2009, at deres skole havde de bedste lærere og derfor det bedste resultat. Vi starter derfor med at spørge Klaus Mygind, om det er sådan, det hænger sammen, og om Blågård Skoles lærere er dårlige?

"Blågård Skole har meget dygtige lærere, og de er meget engagerede. Det er klart, at der er en stor forskel på resultaterne, men udgangspunktet i elevgruppen er meget forskellige. Lederen i Lyngby-Taarbæk sagde også, at  "her ringer klokken aldrig ud". Det gør den heller ikke på Blågård - undervisningen slutter, når den er færdig!"

Årsager til det dårlige resultat i 2009

Hvordan forklarer du så, at I var i Politiken for nyligt, hvor i figurerede på en liste, over de folkeskoler, der havde de dårligste afgangsresultater i 2009. Hvad skyldtes det dårlige resultat?

"Vores karaktergennemsnit sidste år var væsentligt dårligere end de tidligere år - det var en nedgang, der desværre var forudset for den pågældende årgang. Årgangens afgangsresultat svarede til deres årsgennemsnit."

Hvordan forklarer I det?

"Denne årgang har i hele sit skoleliv været en årgang, hvor mange elever havde svært ved skolearbejdet. Det var en sammenlagt klasse, hvor eleverne kom dårligt fra start på begge skoler ( Hellig Kors og Blågårdsskolen) allerede før skolesammenlægningen. Årgange på skoler kan være meget forskellige, og der kan være en markant forskel på klasser i samme skole.  Men årgangen her er også kommet i klemme, fordi vi på en gang har skullet lægge skole sammen og bygge om. Der har ikke været den nødvendige stabilitet. Årgangen er blevet flyttet rundt, har fået nye lærere, og når det er en sårbar årgang på forhånd, så reagerer eleverne voldsomt. Selv om vi fik gode lærere på, så har vi ikke kunnet rette op på den dårlige skolekultur, der har været i klassen. Det er dybt beklageligt og noget, der ikke må ske igen."

Var der slet ikke nogen af eleverne fra den årgang, der klarede sig godt?

"Jo da, der var nogle, der både fik 7, 8 og 9 som afgangsgennemsnit. Året inden havde vi det højeste karaktergennemsnit på Nørrebro og året inden var også godt. Men kan man ikke bruge afgangsresultatet alene til at vurdere vores skoles kvalitet. Man er nødt til at have en vurdering af elevernes sociale og økonomiske baggrund i klassen og på skolen. Hvis man måler på undervisningseffektivitet, altså hvor meget man løfter eleverne i forhold til deres social-økonomiske udgangspunkt, kommer Blågård anderledes positivt ud. Det er de tal, man anvender når skolens kvalitet vurderes. Så hos os vil det sige, at man kan lægge 1,5 karakterpoint oveni. I år er vi kommet ud med et gennemsnit på fem, og med den sociale korrektion svarer det til 6,5."

Læs ny rapport fra Krevi, der undersøger skolernes undervisningseffekt her.

En skole i udvikling

 

Du siger, at der var en negativ skolekultur den 9. klasse, der kom ud med det dårlige resultat. Hvad er årsagen til at en negativ skolekultur opstår i nogle klasser?

"Vi havde i udgangspunktet nogle klasser, der var meget lidt bæredygtige hvad angår elevsammensætning. Det problem blev forværret hen ad vejen, fordi de børn, der kunne etablere en positiv skolekultur forsvandt. Det afgørende for skolekulturen i en klasse er, at der er en bæredygtig klasse ved skolestart. Dernæst er det selvfølgelig vores helt klare ansvar at have fokus på den faglige udvikling gennem hele skoletiden.

I år har vi en meget bedre skole, som er i fuld omdrejningshøjde igen efter en periode med skolesammenlægning. Det kan vi som sagt også se på 9. klassernes resultater ved afgangsprøven.Vores skolemiljø blandt 7.-8.-9. klasse er langt bedre. Vi har stadig nogle udfordringer på mellemtrinet, hvor vi har haft et stort frafald under sammenlægningen, men nu har vi overskuddet til at skabe det løft, der er påkrævet.

Klasserne i vores indskoling ser helt anderledes ud, og det betyder også, at vi i en helt anden grad kan fastholde de elever, der skaber det positive læringsmiljø op igennem årgangene. Vi har en rigtig god indskolingsafdeling. Vi er landet efter den hårde skolesammenlægning, økonomien er i bedring og vi er næsten færdige med at bygge om.

Vores skoledistrikt er faktisk på vej mod en fornuftig sammensætning, ressourcemæssigt og mangfoldighedsmæssigt, og hvis vi fastholder den udvikling, vi har nu, og får flere af distriktets børn til at vælge skolen, har vi også en elevsammensætning, der kan være medvirkende til at løfte de vanskeligst stillede børn"

Skolens faglige niveau

 

Som forælder eller kommende forælder på skolen kunne det jo godt være, at jeg alligevel blev nervøs for om mit barn ville opnå et godt fagligt resultat - og om det ville blive henholdsvis løftet eller udfordret alt efter behov. Hvad siger du til det?

"Det faglige niveau er højt og hovedparten af eleverne udvikler sig tilfredsstillende fagligt på skolen, men der er selvfølgelig plads til forbedringer. Det er en del af min udviklingskontrakt, at skolens faglige resultater skal blive bedre. Vi er allerede i gang med en indsats, hvor vi udvikler bedre klasseledelse. Vi bruger cooperative learning, som er en måde at organisere og differentiere undervisningen på, hvor alle eleverne får brugt deres tid effektivt og får sagt mere. Vi arbejder desuden struktureret omkring hele klassetrin, så børnene kan indgå på tværs af klasserne i mange sammenhænge, det er igen en fordel i forhold til at differentiere, men har også betydning for det sociale.Vi skal have et stærkt fagligt fokus.

En anden ting, som jeg er blevet meget opmærksom på, er at vi aldrig må sænke vores forventninger til vores elever, uanset hvilken baggrund de har! Og der hvor børn er dygtige, skal de udfordres ekstra. Og så er det vigtigt at påpege, at vi også har flere ressourcer end andre skoler, så vi har mulighed for at gøre noget ekstra ind i mellem."

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen var ude at sige, at Københavns Kommune har svigtet. Synes du, det er rigtigt?

"Nej, det har den ikke. På nogle punkter har kommunen været meget progressiv. Lærerne er veluddannede på tosprogsområdet. Der, hvor vi ikke har gjort det godt nok, er at sikre, at alle klasser er bæredygtige, når de begynder. Der er det hele Brug folkeskolens arbejde er et forsøg på at løse, ligesom den nye Københavnermodel er det."

Tiltag fra Undervisningsministeriet og nye distriktsændringer på vej

 

Undervisningsministeren har efter offentliggørelsen af de dårlige afgangsresultater for 2009 besluttet at yde ekstra økonomisk støtte til skoler med mange tosprogede elever. Læs mere her

Børne- og Ungeudvalget har udpeget Blågård Skole som en mulig profilskole, og skolen er nu i gang med en diskussion om dette forslag.

Børne- og Unge udvalget har også netop sendt et forslag om ændringer af skoledistrikter over hele byen til høring. På Nørrebro er der foreslået ændringer, således, at Blågård for en lille del på den anden side af Jagtvej fra Nørrebro Parks Skoledistrikt, og Rådmandsgade Skole får en lille del fra Guldbergs Skoledistrikt. Forslagene har til formål at skabe større balance i elevsammensætningen på skolen. Guldberg Skole mangler desuden kapacitet, da den ikke længere kan rumme sit distrikts skolebørn.
Læs forslaget her

Mette Jeppesen, juni 2011.