• 
• 
• 
• 
• 
• 

• Forældrenetværk
• Bestyrelse BFN
• Projektmedarbejder
• Folkeskolerne på Nørrebro
• Nyheder
• Kontakt
• Billeder

• Nyheder
• >Hvordan arbejder skoler i teams?

Hvordan arbejder skoler i teams?

2.kl.'s lærerteam fra venstre Inemette, Lone, Naheed, Peter, Mette og Sheghel

Teamarbejde på Rådmandsgade Skole

På Rådmandsgade Skole arbejder alle lærere på skolens 9 klassetrin i teams, og det er et krav fra skolen, at lærerne for en årgang sætter sig sammen og skriver en fælles årsplan.

Sheghel Ashir, Mette Vitus, Inemette Frandsen, Lone Nissen, Peter Hyldgård og Naheed Ashraf er dansk -og matematiklærere i  de tre 2. klasser på Rådmandsgades Skole. De dækker til sammen  alle fag på årgangen lige med undtagelse af Kristendom. Brug Folkeskolen besøgte lærerne på et af deres ugentlige teammøder og bad dem forklare, hvad teamarbejde har af fordele for lærere og elever.

Faglig sparring

"Teamarbejde har en kæmpe fordel i forhold til faglig sparring", fortæller Mette Vitus og Inemette. Mette Vitus fortsætter: " F.eks. i forhold til dansk har det været en fordel for mig at samarbejde med en lærer, der også har billedkunst, som jeg aldrig selv ville have inddraget, da jeg ikke kan det og ikke ved nok om, hvordan man gør. Det betyder, at vi i langt højere grad kan arbejde tværfagligt, og man bliver smittet af de andres engagement og ideer."

Inemette tilføjer, at det også gælder i forhold til de forskellige genrer i et fag. "Man vil altid have svage sider som lærer og der er emner, man brænder mindre for end andre. En af mine svage sider er poesi, og her har jeg fået gode input, så jeg faktisk formår at give en inspirerende undervisning, i stedet for at jeg kører på mit absolutte minimum."

Sheghel og Peter siger om deres matematikundervisning, at det er rigtigt godt som lærer at have sparringspartnere. "Det betyder meget, at der bliver stillet spørgsmål fra en modpart. Det gør, at man reflekterer mere omkring sin undervisning og også får stillet vigtige spørgsmål til sig selv". Fagligt er udbyttet ved teamarbejde altså stort, mener et enigt lærerteam.

Der er også den fordel ved teamarbejdet, at der altid er nogen, der ved, hvad klassen er i gang med, hvis der er vikar på en dag på grund af sygdom.

Differentiering og læringsstile

Udover den almindelige differentierede undervisning i klasserne, holder Rådmandsgades Skole to gange årligt det, de kalder fleksuger; 6 uger i alt, hvor børnene inddeles i grupper i forhold til deres faglige niveau og på tværs af klasserne. Fleksugerne har den fordel, at både lærere og elever lærer hinanden bedre at kende på tværs af klasserne, og at man i 6 uger kan koncentrere sig om at lave forløb målrettet de forskellige elevers niveau.

Lone Nissen tilføjer, at fleksugerne også er her, hvor eleverne bliver præsenteret for lærernes forskellige måder at undervise på. "Selv om vi har den samme årsplan, er vi forskellige som lærere. Og i flexperioden bliver eleverne undervist af en anden lærer , end de er vant til. Det er godt for eleverne at opleve, at man kan gøre tingene på en anden måde end deres faste lærer plejer at gøre. På den måde bliver det også forløb, hvor der indirekte kommer fokus på forskellige læringsstile."

I den almindelige klasseundervisning i dag anvender de fleste skoler bogsystemer, som er mere åbne end tidligere, og hvor hver enkelt opgave kan løses på mange niveauer. Og i dansk differentierer skolen efter læseniveau og interesse, således at man stiller forskellige krav til børnene.

Fælles projektet og fælles traditioner

På Rådmandsgades Skole er det en tradition, at 2. klasserne står for skolens juleforestilling, og i år opførte 2. klasserne Elverhøj. "Vi havde hjemlånt et materiale, som var rigtigt godt til indskolingen, og skar det ned, så det passede til den tid, vi havde afsat til projektet. Ud fra det lavede vi en forestilling, hvor alle børnene var med" , fortæller lærerne.

"Der er altid to dele i et sådant projekt; Den ene del er det kreative, der handler om at bygge forestillingen op; her havde vi f.eks. fire værksteder med dans, skuespil, sang og rap. Den anden del i dette projekt, var en ret tung danskfaglig del, og her kan man se, hvor godt det kreative og danskfaglige supplerer hinanden, fordi vi via det kreative i langt højere grad også får de sprogsvage elever med."

Forestillingen blev rigtig fin, og også her styrkes børnenes fællesskab og kendskab til hinanden på tværs af klasserne.

2. kl.'s lærerteamet mener, at det er rigtigt vigtigt at opbygge nogle gode fællestraditioner på en årgang, og derfor holder deres klasser hele tre fester sammen årligt; en julefest, en eidfest og en nytårsfest. Festerne foregår i skoletiden, og forældrene inviteres med. Hvert år skriver hvert barn en nytårstale, og alle talerne skrives sammen til en fælles tale, der bliver læst op af nogle af eleverne til festen.

Læs årets her og se billederne fra nytårsfesten herunder.

Nytårstalen læses op!