• Forside
  • Amager
  • Bispebjerg
  • Nørrebro
  • Bestyrelse
  • Bidragsydere

Seneste nyt

Følg os på Facebook

Bliv medlem af Brug Folkeskolens gruppe på Facebook

Du er en stjerne

Sådan hedder årets revy på Rådmandsgade Skole. Brug Folkeskolen var med til generalforsamling med gang i den, og hvor stjernetemaet blev udfoldet med stor varians.

revy 8

En stor scene er stillet op i Rådmandsgades store gymnastiksal mellem to søjler, hvor der er projiceret fotos op af stjerner fra den store verden i kombination med en masse dejlige børneansigter med sort paryk på fra skolen.

Titlen på årets revy er "Du er en stjerne" og det emne havde rigtigt mange klasser taget til sig med alt fra satiere over stjernelivet og berømthedernes selvoptagethed til stjernesang og stjernedans.

Der er liv i salen allerede kl. ni om formiddagen, da jeg møder op, for alle aftenens optrædende klasser er samlet for at prøve deres nummer af på den store scene, og der er mange ting der skal klappe for aftenens forestilling; mikrofoner der ikke virker, computeren der sætter ud midt i et dansenummer til stor irritation for en flok dansepiger - men mon ikke alt klapper før dagen er omme.

0.A ligger ud med en fin sang "Alfabetprinsesser". Hvert barn har en bogstavhat og synger f.eks. "C for cirkusprinsesse". Det er skolens små og de ser lidt betuttede ud over at stå der foran alle de andre elever i fuldt spot men klarer det flot.

Herefter følger en parade af fine numre. 3. klasserne danser flot til sommerens fodboldhit, Shakiras Waka Waka, og en flok elever i fodboldtøj tramper en rytmedans.

4.C opfører "Bambusprinsessen", et japansk eventyr om en måneprinsesse. Der er gjort rigtigt meget ud af scenografien og kostumerne, men deres lærer instruerer ungerne i at hæve stemmerne, så alle replikkerne kommer tydeligt ud i salen.

1. klasserne hylder en afdød dansk Stjerne, Tommy Seebach med sang af lungernes fulde kraft. Det er "Hip Hurra", "Disko Tango" og "Krøller eller ej" som fremføres med flag, stjerne på stave og diskooutfit.

5. klasserne opfører en satire "Rosens hvile", hvor en masse stjerner tror de ankommer til et femstjernet hotel, men det viser sig at være et plejehjem. Det ender med at stjernerne fyrer op under en fest for de gamle. Bl.a. møder man i stykket en Justin Bieber med sut og løbehjul, der ikke tåler meget modstand før han bryder grædende sammen.

8, klasserne har en rigtig sangstjerne blandt sig og der danses hip hop  med hvide masker for ansigterne.

9. klasserne kommer på tilsidst med en gang orientalsk kædedans, der giver en lyst til at springe op på scenen og være med.

God fornøjelse kan vi roligt sige til aftenens publikum!!

revy 1revy 2revy 5revy 6revy 7