


Brug Folkeskolens tidligere medarbejder Helle Krogh fortæller om sin søns skolestart i Atlanta, USA
Læs mere

Vi holdt fernisering med saft og kanelgifler og børnene fortalte lidt om deres værker.
Fevzihan: Vi har lavet vores huse i pap og vores familier i modellervoks.
Mehdi: Vi har brugt skrald og vi skulle tage det med hjemmefra.
Theodor: Det startede med, at jeg var den, der havde lavet mindst og så endte det med at jeg lavede det største hus!
Ziad: Jeg kunne bedre lide at lave huse, end at tegne!
Katinka: Det er sjovt at bygge med skrald, og så kommer man af med det derhjemme. Men vi fik også alt det, vi ikke fik brugt i skolen med hjem igen, og i vinterferien byggede jeg ting med min veninde Paloma i vores sommerhus også.



Hvad handler jeres tegninger om, spørger jeg børnene?
Mehdi, Victor, Fevzihan, Ziad, Mohammad og Theodor
fortæller:
Vores tegninger handler om Sankt Georg og dragen. Vi hørte
historien og så skulle vi vælge, hvad vi ville tegne. Vi skulle
male så meget, at man ikke kunne se papiret.
Det handler om, at dragen har spist alle fårene, og så bliver de nødt til at give den mennesker at spise. De trækker lod om, hvis tur det er. Til sidst er det prinsessens tur. Hvis de ikke giver dragen noget at spise, sætter den ild til hele byen og alle menneskene.
Så kom Sankt Georg og slår dragen ihjel med sin lanse. Men han vil kun gøre det, hvis byen bliver kristen. Og så får han en kirke.



Her er 1.B så udenfor vores vindue, indenfor til saft og gifler, og tilsidst går kursen hjemad til spisefrikvarteret igen.
Tak til 1.B

