


Brug Folkeskolens tidligere medarbejder Helle Krogh fortæller om sin søns skolestart i Atlanta, USA
Læs mere
Det var en særdeles velbesøgt Foreningernes Dag på Lundehusskolen i år. Skolebestyrelsen, der arrangerer Foreningernes Dag, optalte at hele 395 portioner popcorn blev rakt over disken til elever og søskende på dagen!
Oktav åbnede
dagen
At det var en særlig festlig dag understregede Per-Henry Nilsson,
skolebestyrelsesmedlem på Lundehusskolen og tovholder gennem alle
årene på Foreningernes Dag, ved at iklæde sig smoking i anledningen
af femårsdagen. Per-Henry Nilsson bød forældre, elever og
foreninger velkomne og understregede endnu engang ved at synge et
par strofer af Cabaret sangen:"Willkommen, bienvenue,
welcome". Herefter var det Lundehusskolens kor Oktav, der
består af elever fra alle klassetrin, der spillede op og gav fire
numre. Som altid er en politiker inviteret og i år fik Kasper
Johansen (R) ordet. Han fortalte levende om betydningen af at gå
til en fritidsaktivitet og opfordrede alle til at gå ud og se og
høre, hvilke muligheder der er i lokalområdet.




Mange muligheder for
fritidsaktiviteter
Trommespil, fodbold, fægtning, rollespil, spejdere, karate og mange
flere. Overalt i skolegården kunne forældre og elever besøge boder,
der viste og fortalte, hvilke forskellige aktiviteter man kan
tilmelde sig i nærområdet. ForeningsGuiderne havde også en bod,
hvor elever kunne få hjælp til at søge om fritidstilbud der ikke
var repræsenteret på dagen. I Brug Folkeskolen i Bispebjergs bod
kunne forældre høre nærmere om vores arbejde, tilmelde sig netværk
og få en snak om skolen.


Morgencafe
Lundehusskolens integrationsvejleder, skole socialrådgiver og
sundhedsplejerske har i samarbejde med frivillige forældre fra
skolen åbnet en ugentlig morgencafe. De reklamerede for
morgencafeen med et kaffe/te og kagebord, men også med hjemmelavede
t´shirts, der på forskellige sprog fortalte om cafeens
mødetidspunkter.

Lundehusskolens integrationsvejleder Senka med hjemmelavet
morgencafe t´shirt
Overraskelsen
"Ding ding ding" - Den velkendte lyd fik børn og forældre til at
ile til. I år var der nemlig sørget for en overraskelse i
anledningen af, at det er 5. år Foreningernes Dag afholdes. Den blå
Hjemis-bil kørte helt ind i skolegården og så var der is til
alle!

