• Forside
  • Amager
  • Bispebjerg
  • Nørrebro
  • Bestyrelse
  • Bidragsydere
  • Nyheder
  • >Forårsfernisering på Grøndalsvængets Skole

Seneste nyt

Følg os på Facebook

Bliv medlem af Brug Folkeskolens gruppe på Facebook

Forårsfernisering på Grøndalsvængets Skole

collage 1collage 2collage 3collage 4collage 5collage 6
Collager af sammensatte mennesker

Collager, eksperimenterende portrætter, træbiler og meget andet
I de nyrenoverede billedkunst-, sløjd- og håndarbejdslokaler var elevernes projekter flot udstillet. Forældre, søskende og enkelte bedsteforældre blev vist rundt af eleverne, der tydeligt stolte viste deres store arbejde frem. Rigtig mange teknikker har været i spil. Der var bl.a. koldnålsraderinger af dyr, som eleverne havde tegnet skitser af i Zoologisk Have og hjemme på skolen overført til plexiglas. Eksperimenterende portrætter på papir, som eleverne først selv havde lavet og efterfølgende malede blindkonturtegninger af hinanden på. Installationer i form af dukkehuse med historier til, fantasimaskiner og vikingedukker, hjemmelavede bordfodboldspil, træbiler og et hjerteur med Justin Biebers navn på og meget mere! Kreativiteten og udfoldelsen af færdigheder og teknikker var stor.

"Uglerne tog ret lang tid at lave, fordi jeg skulle rive papiret i stykker og klistre det sammen igen. Jeg kan bedst lidt håndarbejde, fordi det ikke tager så lang tid og der lærte vi også noget om vikingetiden og den måde de klædte sig dengang". Melisa, 4. klasse

"Vi syede først kroppen på en symaskine og så puttede vi vat i. Så lavede vi tøjet og nu er det er en vikingedukke! Jeg er glad for den".
Berzan, 4. klasse

vikingepige Melisaugle

Mad, dans, idræt og musik

I gymnastiksalen var der koncerter, idrætsopvisninger og dans. Musikken spændede lige fra "Peter slår med en hammer" opført med sang og blokfløjter fra 3. klasserne til "Here comes the sun" sunget af 7. klasses pigerne, med høje klap og tilråb fra klassekammeraterne.

Eleverne viste også deres færdigheder indenfor bl.a. volleyball og dans i den anden ende af salen og i hjemmekundskabslokalet kunne man købe mad kokkereret af skolens elever.

"Det var en herlig fernisering. De har virkelig arbejdet i dybden på mange områder. Det er sjovt og rart at komme på skolen og se det arbejde, vi fra Albert har hørt om, at de har lavet på i skolen"
Dorte, mor til søn i 3. klasses

koldnål 1koldnål 2

justintræbiler

blindkontur 1blindkontur 2blindkontur 3


skosko 1sko 4